I begyndelsen – 1934
Nordhavnen blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester Peder Christensen, der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politiske modstandere, skaffede byen Nordhavnen.
Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en lystbådehavn og en badeanstalt, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som så kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen.

Gummistranden og kystsikring
En sidegevinst var kystsikringen – sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og Hotel Marienlyst. Man ville på den måde få en dejlig sandstrand. Af de lokale kaldes den stadig Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads.
Det var et privat konsortium, der gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiets planer var ambitiøse. De fik 30 års koncession til en badeby på Grønnehave, og udover at betale leje skulle konsortiet sørge for gratis søbadeanstalt, fri adgang til stranden og først og fremmest bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.

Finansieringen
Som betaling for havnen skulle kommunen udstede obligationer på 670.000 kr. til konsortiet. Planerne om en badeby lå lidt ude i fremtiden (den er aldrig blevet bygget) men i efteråret 1932 gik man i gang med at bygge havneanlægget.
Byggeriet af havnen og ikke mindst måden den blev financieret på gav anledning til kraftig kritik fra politiske modstandere og i pressen.
Borgmesteren blev stærkt kritiseret, fordi han uden at orientere byrådet allerede i december 1932 udstedte obligationerne til konsortiet, som straks belånte dem i en københavnsk bank.
Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. 

Lystbådehavnen og Svømmestadion
Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen. 
Svømmestadion yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af Helsingør Svømmeklub, udspringstårnet kom til senere.
Ud for lystbådehavnen blev restaurantbygningen Kronborg Havbad opført. Den særegne art-deco bygning blev senere revet ned og erstattet af Helsingør Amatør Sejlklubs bygning i træ.
I 1970’erne blev den ny lystbådehavn i Nordhavnen anlagt, nord for svømmestadionet, og det blev sværere at holde vandet rent i bassinet. Svømmeundervisningen stoppede, og i efteråret 1978 begyndte nedrivningen af Helsingør Svømmestadion, så lystbådehavnen kunne udvides yderligere.