Helsingor Motorbådsklub Klubbåd

Det er Helsingør Motorbådsklubs vision, at medvirke til at udvikle et miljø og havneområde, der er præget af liv, aktivitet og som en rekreativ lystbådehavn, nær Helsingør Kulturværft og byens centrum.

Rigtigt mange af Helsingørs ældre borgere, har brugt en stor del af deres liv ved Øresund, ved eller på sundet, men er ikke længere i stand til selv at passe en båd, eller til selv at sejle en båd.

Helsingør Motorbådsklub tilbyder nu byens ældre borgere og unge en oplevelse på vandet, gennem tursejlads, fiskeri, eller undervisning – der kan bidrage til en minderig dag.