Gratis teoritræning til speedbådskørekort

Helsingør Motorbådsklub har udarbejdet vores egen online teoritræning, hvor du ganske gratis kan træne og få en fornemmelse af det teoretiske niveau, der kræves for at tage speedbådskørekort.

Materialet er udarbejdet med udgangspunkt i de gældende regler for sejlads, søvejsreglerne samt almindeligt anerkendt undervisningsmateriale inden for fritidssejlads. Spørgsmål, forklaringer og illustrationer er bearbejdet og sammensat af Helsingør Motorbådsklub med det formål at gøre teorien lettere at forstå og give mulighed for at øve sig inden den egentlige prøve.

Kilder og forbehold

Ved udarbejdelsen af materialet har vi blandt andet taget udgangspunkt i officielle regler og informationer fra relevante danske søfartsmyndigheder samt de internationale søvejsregler (COLREG).

Materialet er tænkt som træning og supplement til undervisning og kan ikke betragtes som en officiel teoriprøve eller som en garanti for, hvilke spørgsmål der stilles ved den endelige prøve.

Vi bestræber os på, at alle oplysninger, regler og forklaringer er korrekte og opdaterede. Regler og prøvekrav kan imidlertid ændres, og ved tvivl bør de til enhver tid gældende officielle regler og anvisninger følges.

Illustrationerne i træningen er pædagogiske fremstillinger og er ikke nødvendigvis målfast gengivet.

Helsingør Motorbådsklub – HMBK
Gratis træning og læring for kommende fritidssejlere.
Henrik Landmark

HELSINGØR MOTORBÅDSKLUB

Teoriundervisning til Speedbådskørekort

100 korte lektioner · situationsbestemte tegninger · forklaringer · kontrolspørgsmål

Eget undervisningsmateriale baseret på træningsspørgsmål. Tegningerne vises kun, når de passer til spørgsmålet; brug opdaterede søkort, officielle regler og din instruktørs anvisninger i praksis.

 

Speedbådskørekort

Træningsprøve

Vælg prøve

Spørgsmålene er træningsspørgsmål udarbejdet efter pensumområderne til speedbådsbeviset – ikke officielle prøveopgaver.